Velkommen
Bordbestilling / kontakt.
English

Kundeinformation


 
Vi værner om det gode brød - og gør nok flere i brødindustrien brødflove.
Efter vores opfattelse er meget af det brød, danskerne spiser, simpelthen ikke sundt nok.


 
Spis brød til sundheden.


De fleste danskere mangler e-vitaminer. Derfor er det vigtigt at huske det sunde brød i
livets skole. Rugbrød er stadig det sundeste brød. Men hvedebrød indeholder også
masser af næring og e-vitamin - hvis man altså beholder kim og skaldele i brødet.

 
Desværre har mange danske melmøller igennem de sidste 30 år fjernet hvedekimen,
det bedste i melet. -vitaminerne er i stedet endt i hovedbunden på os som hårshampoo.
Håret bliver pænt, melet kan holde længere - men helbredet hjælper det ikke.


 
Nej til Hvid Hvede, melmix og ristet malt.


For tiden bliver den såkaldte "Hvid Hvede" ført frem som mannakorn for alle dem,
der ikke kan lide mørkt brød. Men vi mener ikke, at brød med Hvid Hvede er nær
så godt som rigtigt hvedebrød med kim og skaldele.

 
Tværtimod holder vi fast i, at Hvid Hvede har 25 procent mindre næringsindhold,
på grund af findelingen af kornene. Derfor bruger vi kun den traditionelle røde hvede.

 
Vi bruger heller ikke forblandet melmix, der blandet med vand bliver til en "trylledej"
og hurtige brød. Alle vores brød og kager er bagt efter egne opskrifter.

 
Nogen bagere tilsætter ristet malt (maltsirup), især i rugbrød. Det gør vi ikke.
Ristet malt er nemlig kræftfremkaldende, og er en sundhedsskadelig sminke,
der skal få brødet til at se mørkt og lækkert ud.

 
Vi maler og forsker i vores egen kage

 

Vi slår et slag i dejen for det gode brød. På Landbohøjskolen deltager
vi i et forskningsprojekt, og er med til at dokumentere forskellen på
friskmalet og langtidsholdbart hvedemel.


 
Vi maler selv vores økologiske hvede-, grahams- og speltmel. Det sker på vores
egen stenmølle - og med korn leveret direkte fra landmanden.


 
Vi betaler tilmed mere for landmandens korn end de gængse industrimøller gør.
Så kan landmanden lettere klare sig uden landbrugsstøtte.
 


Vi sørger for, at kim og skaldele fra kornet kommer med i brødet. Det giver brød med
masser af e-vitamin og næringsindhold.


 
Prøv vores mel, næste gang du selv skal bage. Du kan købe det her i butikken.
Økologisk speltmel koster kun 22 kroner per kilo, og landmel 12 kroner per kilo.